Issue Cards
En metode til at samle alle relevante problemer inden for den designudfordring, man arbejder med. Hvert kort består af et isoleret problem og bruges som udgangspunkt for diskussion og ideation.
Deltagere: 1-5
Tid: 0.5 – 3 t
Materialer: Post-its, skriveredskaber
Krav: God indsigt I research data
Ressourcer:
Stickdorn, ME H., Lawrence, A. Schneider, J. (2018). “This is service design doing.” O’Reilly
Formål
Formålet med metoden er at konkretisere de problemer der er inden for ens domæne. Dette gælder både brugernes specifikke problemer, men også bekymringer eller begrænsninger i selve processen og projektet.
Issue Cards skal bruges undervejs i designprocessen som udgangspunkt for diskussion og ideation, men også til at huske på de problemer og udfordringer løsningen skal tage højde for.
Metoden
Metoden tager udgangspunkt i ens research data. På baggrund af den indsamlede data noteres de problemer og udfordringer der er inden for designprojektet, som man gerne vil tage med sig i resten af processen. Det kan både tage form i en indsigt, feature, key word, beskrivelse eller et behov.
Det er oplagt at basere sine issue cards på de indsigter man har kortlagt med metoden Key Insigths.
Det er udemærket at bruge almindelige post-its til at notere sine issue cards på, men vil man gøre mere ud af det kan nedenstående template bruges.
Eksempel
Dette eksempel viser hvordan et issue card både kan bruges til brugernes udfordringer og projektets udfordringer.
You must be logged in to post a comment.